I formularen nedenfor kan du for hvert søgefelt, som er vist til venstre i formularen, vælge søgekriterier og indtaste søgestrenge for at udvælge danse, du vil have listet, og efterfølgende have mulighed for at stemme på.
Du kan udfylde lige så mange søgefelter du vil. Vælger du flere søgekriterier/søgestrenge, skal alle disse betingelser være opfyldt for at dansen vil komme med på listen.
Hvis alle søgefelter er tomme, listes alle danse. Det vil sige, at hvis du ikke udfylder nogle søgefelter i formularen, men blot klikker på 'Start Søgningen'-knappen, så vil du få en liste over alle de danse, der danses på Klitgaarden.
Hvis du som søgekriterie vælger 'Indeholder', kan du anvende jokertegnene * og ? i søgestrengen
( * matcher et eller flere vilkårlige tegn, og ?
matcher ét vilkårligt tegn).
Hvis du f.eks. vil søge efter alle danse, hvis navn starter med bo skriver du bo* i 'Navn på dans' søgestreng-feltet, og dansene Boot Scootin' Boogie,
Bop The B, Born To Run og Bosa Nova vil blive fundet. Hvis du kun havde skrevet bo
(altså uden stjernen) i søgestreng-feltet ville alle danse, der indeholder bo et eller andet sted i navnet blive fundet (og dem er der adskillige af).
Vil du have vist alle danse, som starter med et
bestemt bogstav, så vælger du ud for søgefeltet 'Navn på dans'
søgekriteriet 'Indeholder' og i søgestreng feltet indtaster du
det bogstav, som dansens navn skal starte med efterfulgt af en stjerne,
f.eks. 'c*'.
Søgefeltet 'Klitgaarden klassifikation' angiver på hvilke hold der undervises i de enkelte danse (f.eks. 1. års, 2. års osv.). Klassifikationen 'Blandede Bolcher' angiver, at der undervises i disse danse på tværs af holdene eller ved specielle arrangementer.
Formatet på 'Sæson introduceret' feltet er åååå-åååå, f.eks. 2005-2006. Hvis du f.eks. søger på 'Indeholder 2005', vil du derfor få vist alle danse introduceret i både sæson 2004-2005 og 2005-2006.
Hvis du derimod søger på 'Indeholder 2005-', eller 'Indeholder -2006',
vil du kun få vist alle danse introduceret i sæson 2005-2006.
Vil du bruge 'Tilføjet databasen dato' som søgefelt skal du angive en komplet datoangivelse som søgestreng, hvis du anvender søgekriterierne 'Lig med', 'Større end' eller 'Mindre end'.
Datoen skal være på formatet dd-mm-åååå, f.eks. 26-09-2005. Du kan taste datoen ind eller udpege en dato i en kalender, som du kan få frem ved at dobbeltklikke i indtastningsfeltet.
I 'Sortér'-kolonnerne kan du vælge hvilke felter listen med de udvalgte danse skal sorteres efter. Du kan angive op til tre felter at sortere efter.
Markerer du f.eks. Sværhedsgrad i 1.-kolonnen og Navn på dans
i 2.-kolonnen vil du få en liste, som først viser alle Beginner-danse sorteret på navn, dernæst alle Beginner/Intermediate-danse sorteret på navn osv.
Vælger du ikke selv nogle sorteringsfelter, så vil listen med danse blive sorteret alfabetisk på navn.
For hvert sortér-felt kan du bestemme, om der skal sorteres i stigende eller
faldende orden ved at markere henholdsvis S: eller F: felterne.
|